4.650 indsatte til 4.300 pladser: Fængslerne slår ny belægningsrekord

Presset på danske fængsler og arresthuse har nået et nyt niveau. Ifølge Fængselsforbundet er der nu 4.650 indsatte til 4.300 pladser, mens den gennemsnitlige belægningsprocent lå på 105,4 procent i januar-juli 2026.

Det er højere end den hidtidige rekord på 102,7 procent året før, oplyser forbundet.

Når belægningen kommer over 100 procent, skyldes det blandt andet, at celler indrettes til to indsatte med køjesenge. Andre steder bliver lokaler, der normalt anvendes til eksempelvis besøg, aktiviteter eller kontorer, taget i brug.

Det fremgår af Fængselsforbundets pressemeddelelse, der henviser til tal fra Danmarks Fængsler.

Arresthuse langt over normal kapacitet

Kapacitetspresset er særligt tydeligt i flere af landets arresthuse.

Vejle Arrest har ifølge Fængselsforbundet haft en gennemsnitlig belægning på 135 procent i år. I juni nåede den helt op på 167 procent.

Det betyder blandt andet ekstra arbejde med at finde egnede celleplaceringer og flytte indsatte, når en dobbeltcelle ikke fungerer.

Tillidsrepræsentant Jan Bruun peger samtidig på konsekvenser for de fysiske rammer.

“Vi har svært ved at bevare vores celler i den tilstand, de havde før. De går mere og mere i forfald,” siger han.

Også kontor- og mødefaciliteter er ifølge tillidsrepræsentanten blevet sværere at finde plads til.

I Hillerød Arrest har belægningen de seneste måneder ligget på omkring 140 procent, oplyser tillidsrepræsentant Frank Laursen. Arresthuset har 20 pladser og har ifølge ham konstant otte indsatte placeret i dobbeltbelæg.

Her forsøger personalet blandt andet at matche indsatte, som allerede kender hinanden, når de skal dele celle.

“Det er en måde, vi får tingene til at glide på,” siger Frank Laursen.

Flere indsatte giver pres på den daglige drift

Randers Arrest har ifølge pressemeddelelsen haft en belægning på 115 procent i år.

Tillidsrepræsentant Kasper Larsen fortæller, at den højere belægning især lægger pres på faciliteter, som ikke bliver større, selv om antallet af indsatte stiger. Det gælder blandt andet toiletter, bad, gårdture og beskæftigelse.

“Særligt toilet og bad giver voldsomt mange små konflikter i hverdagen,” siger han.

Ifølge Kasper Larsen gør presset det samtidig vanskeligere at overholde institutionens daglige program og tidsplaner. Personalet har derfor etableret en arbejdsgruppe, der arbejder med dagsprogram, tjenestetid og bemanding.

Usikkerhed om presset efter nytår

Fængselsforbundet peger samtidig på kommende strafskærpelser som en faktor, der kan øge presset yderligere.

Ifølge forbundet trådte halvdelen af strafreformens skærpelser for vold og voldtægt i kraft i februar 2026, mens flere skal træde i kraft i januar 2027. Forbundet forbinder ændringerne med det stigende pres på kapaciteten.

Hvor mange yderligere indsatte ændringerne kan føre til, fremgår imidlertid ikke.

Fængselsforbundet skriver, at Danmarks Fængsler har et estimat, men har afvist at udlevere det med henvisning til “interne politiske beslutningsprocesser”.

Dermed er omfanget af et eventuelt yderligere kapacitetspres efter årsskiftet fortsat uklart.

Ifølge Fængselsforbundet er målsætningen, at den gennemsnitlige belægning højst skal være 95 procent i arresthusene og 96 procent i fængslerne. Formålet er blandt andet at have ledig kapacitet til akutte indsættelser samt mulighed for løbende renovering og visitation af celler.

Forbundet oplyser, at de niveauer ikke har været overholdt i ti år.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.