L&F advarer: Sprøjteforbud på 160.000 hektar kan ramme jordværdier og investeringer

Et forslag om et nationalt sprøjteforbud på cirka 160.000 hektar landbrugsjord er sendt i høring. Landbrug & Fødevarer vender sig imod modellen og advarer blandt andet om usikkerhed for lodsejere, jordværdier og bedrifternes muligheder for at investere.

Organisationen mener samtidig, at beskyttelsen af drikkevandet bør håndteres gennem lokale løsninger som en del af arbejdet med den grønne trepart frem for gennem et landsdækkende forbud.

Frygter konsekvenser for investeringer

Ifølge Landbrug & Fødevarer risikerer de nye regler at påvirke værdien af landbrugsjord, hvis staten i højere grad begrænser, hvad der må dyrkes på de enkelte arealer.

– Jordværdierne og dermed bedrifternes investeringsmuligheder bliver alt andet lige ramt, når man fra statens side vil bestemme i endnu højere grad, hvad der må dyrkes på den enkelte mark. Vi vil arbejde for, at usikkerheden bliver mindre for lodsejerne, at der bliver tid til at omstille sig, og at arbejdet fortsat kan foregå lokalt og med dialog som hovedingrediens, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Organisationen anfører samtidig, at konsekvenserne for både den enkelte landmand, fødevareproduktionen og samfundsøkonomien endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.

Det fremgår af pressemeddelelsen.

Ser brud med den oprindelige trepartsaftale

Kritikken handler ikke kun om økonomien. Landbrug & Fødevarer opfatter også forslaget som et brud med de forudsætninger, der lå til grund for den oprindelige grønne trepartsaftale.

– Et nationalt sprøjteforbud er et brud med den oprindelige trepartsaftale, som regeringens ministre ellers hyldede som historisk, da man indgik den, siger Søren Søndergaard.

Ifølge organisationen var udgangspunktet, at drikkevandsbeskyttelse skulle indgå i arbejdet i de lokale treparter. Derfor frygter L&F, at en national regulering kan skabe usikkerhed om de lokale planer for arealomlægning.

Søren Søndergaard mener blandt andet, at lodsejere i den nuværende situation kan være tilbageholdende med at træffe beslutninger om deres arealer, fordi de fremtidige regler endnu ikke står klart.

– Lige nu holder alle på jorden, for lodsejerne har ikke andet valg. Præcis som med gødskningsloven L5 efterlader et sprøjteforbud landmændene med stor usikkerhed om de fremtidige vilkår, siger han.

Uenige om vejen til bedre drikkevandsbeskyttelse

Landbrug & Fødevarer understreger, at organisationens modstand ikke gælder målet om at beskytte drikkevandet, men den nationale model, regeringen har sendt i høring.

– Beskyttelsen af vores drikkevand er vigtig. Derfor vil vi gerne gøre det på den bedste og mest effektive måde, og vi er ikke enige med regeringen i, at det gøres gennem et nationalt forbud. Det lyder måske nok handlekraftigt, men i virkeligheden sætter det vores arbejde med at omdanne f.eks. lavbundsjord til natur i stå, siger Søren Søndergaard.

Påstanden om, at et nationalt forbud vil sætte arbejdet med arealomlægning i stå, er Landbrug & Fødevarers vurdering. Organisationen argumenterer for, at drikkevandsbeskyttelsen i stedet bør gennemføres lokalt og i dialog med lodsejerne.

Det aktuelle forslag føjer sig ifølge Landbrug & Fødevarer til en række beslutninger, som organisationen mener har ændret forudsætningerne for den oprindelige trepartsaftale.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.