Blodprøver fra 52 astronauter afslører markant ændring i tarmen under rumrejser

Blod fra astronauter på missioner til Den Internationale Rumstation har givet forskere et nyt spor i jagten på forklaringen på et velkendt problem i rummet: forstoppelse. Et nyt studie viser tegn på, at tarmbakterierne begynder at nedbryde mere protein end normalt kort efter astronauternes afgang fra Jorden.

Forskerne fra Københavns Universitet har i samarbejde med NASA analyseret blodprøver fra 52 astronauter, der har opholdt sig på Den Internationale Rumstation i mellem to og ni måneder. Resultaterne peger på øget såkaldt proteinfermentering, mens astronauterne befinder sig i rummet.

Ifølge pressemeddelelsen forklarer lektor Giorgia La Barbera fra Institut for Idræt og Ernæring:

“Vi kan se i blodprøver fra astronauterne, at tarmbakterierne begynder at fermentere protein i større grad end normalt indenfor få uger efter astronauterne forlader Jorden og det fortsætter indtil de er retur.”

Vægtløshed kan få maden til at bevæge sig langsommere

Proteinfermentering opstår, når bakterier i tarmen nedbryder protein frem for fibre. Processen forekommer også hos mennesker på Jorden og kan blandt andet ses, når maden opholder sig længere tid i tarmen.

Forskerne vurderer, at manglen på tyngdekraft kan være en del af forklaringen på det mønster, de ser hos astronauterne.

“Manglen på tyngdekraften i rummet gør formentlig, at maden bevæger sig langsommere gennem tarmen, hvilket kan være med til at forklare forstoppelse hos astronauterne. Og det passer med, at vi ser tegn på øget proteinfermentering,” siger adjunkt Jan Stanstrup, der er delt førsteforfatter på studiet.

Forskergruppen har undersøgt metabolitter – små molekyler i blodet, som kan give oplysninger om kroppens stofskifte og blandt andet afspejle processer i tarmen.

Kan få betydning for længere rumrejser

Fundet kan blive relevant, hvis astronauter i fremtiden skal opholde sig endnu længere i rummet. Forskerne peger blandt andet på ændringer i kosten, flere kostfibre, prebiotika eller behandlinger, der fremmer tarmens bevægelser, som mulige områder at arbejde videre med.

Det skyldes ikke kun problemer med fordøjelsen. Ifølge professor Lars Ove Dragsted er proteinfermentering blevet sat i forbindelse med andre sundhedsmæssige konsekvenser, herunder påvirkning af koncentrationsevnen.

Perspektivet rækker samtidig ud over rumfarten. Forskerne vurderer, at resultaterne muligvis kan bruges i arbejdet med sengeliggende patienter, der også kan opleve forstoppelse og proteinfermentering.

Studiet viste ifølge forskerne et tydeligt mønster, selv om blodprøverne stammede fra forskellige astronauter, missioner og år, og selv om prøvetagningen ikke altid foregik på samme måde på Jorden og i rummet.

For længere fremtidige missioner – eksempelvis mod Mars – er forskernes pointe derfor, at problemerne med tarmens funktion kan blive et område, der kræver konkrete løsninger, hvis astronauter skal opholde sig væk fra Jorden i lange perioder.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.